10 fibelifantastik plader fra nullerne

Jeg tror måske, jeg er den mest Uegnede person i..ja, skal vi sige Europa? Mest uegnet til at lave en “bedste liste over åriets plader”. Jeg er virkelig dårlig til at huske tilbage og er virkelig dårlig til at gå op i plader, jeg ikke elsker her og nu. “A spare of the moment girl” som Julia Robers siger i filmklassikeren “Pretty Woman”.
Ok, vil prøve bevæge mig væk fra at lave flere referencer til prostituerede film karakterer og get down to business.
Jeg er enig med de fleste lister der florerer rundt omkring. Ja..Strokes, Interpool osv osv.
Men her kommer min..baseret på hjerte og på et fuldt ud subjektiv og ufagligt grundlag

Beirut- Gulag Orchestra
Beirut. Ja, det er storslået..nogle ville enda kalde det selvhøjtideligt. Jeg elsker det bare. Og denne plade..med sange som postcards from italy går direkte ind i hjertet. Jeg er mere eller mindre fan af alt som Zach condon, front figure og bagmand i Beirut, har lavet. Nej, ikke besat.men betaget. Han har den der følsomhed som er irriterende fordi den minder dig om din sårbarhed og inviterer dig in i et maleri af skønne toner og farver.
Hele balkan delen var for mig en forfriskende pust i mit “jeg hører mest alternativ rock/pop” univers. Det sætter også nogle fantastiske rammer for den lidenskab som Gulag Orchestra besidder.
Det har også åbnet døre for mig til andre spændende musiker- To eksempler, på hver sin ende af Beiruts musikalse universe er Alaska in Winter der har samarbejdet med Zach condon,med sine mere elektroniske lækkerier og ligeledes A Hack and a hawksaw som er meget mere balkan hele vejen igennem med harmonika og violin.

The Antlers-Hospice
Ja, har jo nævnt denne plade før. Men åh, hvor er den god.
Har også begyndt at høre lidt ældre Antlers ting..hvor jeg synes “On the roof” fra pladen “In the attic of the universe” er et af de bedste sange jeg nogensinde har hørt.
Men hospice pladen står stadig stærkest for mig. Med sin stærke og rørende historie, som de fleste kan relatere til nu om dage. Skal se dem nu hvor de kommer til København og spiller på jazzhouse. weee.
Og hvis Roskilde ikke booker dem så bliver jeg sur.

The Microphones- The Glow pt.2
Første gang jeg hørte The Microphones var til klokken ni om morgenen til en morgenfest på Icelandic Airwaves. Folk lå rundt omkring og sov. Jeg var på min sidste smøg og prøvede at vække min ven stefan der var helt væk. Pludselig hører jeg det første nummer af deres plade “The Glow pt.2″
Det lød som en skæv udgave af alt godt. Det er kompromisløst. Der har været fuldt ud frie rammer for dette Amerikanske band. Med en 23 nummer lang plade, hvor nogle gange der kun er minutters stilhed, eller støj er det ikke en “hit plade” og det kræver tålmodighed af lytteren. Men åh det er så godt. Dette er en våget udgave af Neutral Milk Hotel (der også hører til en af mine favoritter bland bands) og føles lidt som et indie-støj-guitar audio-teaterstykke med smukke inderlige tekster om kærlighed. Helt sikkert værd din tid. Men det skal lyttes ordentlig igennem. Ellers får du en lammer.

Libertines, Up the Bracket
Og så til en af de store vindere på samtlige lister i samtlige blade. Men denne plade.. giver mig stadig kilder i maven og en lyst at hoppe rundt i min lejlighed og smadre ting.
I en tid for UK bliver overhalede som aldrig før indenfor rock genren kom Libertines og reddede noget af Rock englands stolthed. Med et brag.
Utallige myter, historier og skandaler har floreret omkring dette band. Men det kan være underordnet når denne plade får en til at hoppe og skrige.
“Last post on the Bugle” tror jeg er mit absolut yndlings rock numre.

The Tallest man on earth-Shallow grave
Jeg fik kendskab til denne svensker sidste år, hvor både Aske og Caspar nævnte hans debut som en af deres yndlings plader i 2009.
Og så blev det en af mine faves. Så skraldet ned til en skinger..næsten beklagende vokal men uden at være sølle. Jeg ved det ikke. Det er svært at forklare. Det skal bare høres.
og utroligt guitar spil. Så ubesværet. Jeg ønsker jeg kunne spille som ham..bare gå igang “klingeklingekling pling”. Så ville jeg ikke gøre andet hele dagen

Deerhunter- Microcastle/weird era cont.
Jeg må indrømmme når deerhunter kom med denne plade, blev jeg træt af den, inden jeg overhovedet havde lyttet. I ved, når man får fortalt “deen er bareeee såå feeed”.
Men det var den jo så..Rigtig god. Skør og skæv og alle de der elementer som andre bands overspiller, bliver her underspillet så man bliver nysgerrig og vil have mere.

The Late of the Pier-Fantasy black channel
aaaaaah!!!Tung indie rock med rave elementer og så meget energi. Hele pladen tæsker igennem og det er fedt, så fedt. Jeg hørte dette album rigtig meget når jeg pendlede til et røvsygt arbejde hver dag…Det hjalp mig virkelig at beholde gejsten og noget..fandenivoldskhed. Tak pier!
(og meget mærkelig og fede vidoes laver de.. for eksempel denne)

Animal Collective- Merriweather Post Pavilion
Ja. Nuff said føles det som. Dette album har jo endt på samtlige lister i samtlige medier. Og det er jo noget om snakken.

Bright eyes- Fevers and Mirrors (2000)
og Lifted or The Story Is in the Soil, Keep Your Ear to the Ground (2002)
Ja. Jeg kunne vel sætte samtlige albums som arbejds narkomanen Oberst har udgivet under navnet Bright eyes, det seneste Årti. Ja. Jeg elsker bare bright eyes. Varierende og spændende univers. Men alle kender jo dette som deres egen lomme. ja da.

Elliott Smith, New moon
Albummet der blev færdiggjort af familie og venner efter Elliotts død rummer meget. Det er jo altid en stor del melankoli på herr smiths plader og New moon er ikke nogen undtagelse. Dette dobbelt album er fyldt med sange som hver især står stærke med smukke melodier og uforudsigelige arrangementer, alt i tro Elliott smiths stil hvor hans stemme og guitaren står i fokus. Øv siger jeg bare, at det stoppede som det stoppede.